§1
Foreningens navn er ”BADELAUGET AF 1958, RUNGSTED STRANDVEJ 193”.
Dens hjemsted er Hørsholm Kommune.
§2
Foreningens formål er at eje og drive strandgrunden matr. Nr. 8 db af Vallerød, Rungsted Strandvej 193, herunder navnlig at eje og vedligeholde en badebro, der hvert år opsættes (om foråret) og indtages (om efteråret).
§3
Som medlemmer kan optages beboere af ejendomme beliggende i området omkring Sophienbergvej, Sophienbergvænge, Solkrogen, Strandvænget, Bukkeballevej, Lange Müllers Allé m.fl. Det tilstræbes, at foreningen til enhver tid skal bestå af max. Ca. 40 medlemmer, hidrørende fra 40 ejendomme.
§4
Bestyrelsen fører en medlemsfortegnelse over de enkelte medlemmer i foreningen forhandlingsprotokol.Foreningens medlemsmøde (generalforsamlingen) udgøres af foreningens medlemmer. Stemmeberettigede på medlemsmøder er medlemmer, som har indbetalt det fastsatte kontingent (1 stemme pr. Medlemskab).
Ordinært medlemsmøde afholdes hvert 3 år, fortrinsvis i forbindelse med sæsonstart (april/maj). Indkaldelse til ordinært medlemsmøde sker med 1 måneds varsel pr. e-mail til de registrerede medlemmer. Det er medlemmernes ansvar at meddele ændring af e-mail adresse til sekretæren i Badelauget. Til medlemmer der ikke har en e-mail adresse, vil indkaldelse ske med almindeligt brev. I de år, hvor ordinært medlemsmøde ikke afholdes, udsender bestyrelsen senest 1. maj en beretning om badelaugets virksomhed i foreningsåret.
Ekstraordinært medlemsmøde kan afholdes på foranledning af 2 bestyrelsesmedlemmer, eller på foranledning af 20% af medlemmerne. Indkaldelse sker på samme måde som for ordinært medlemsmøde.
§5
På det ordinære medlemsmøde skal følgende emner optages på dagsordenen:
§6
Beslutninger på medlemsmødet træffes med simpel stemmeflerhed, dog at beslutninger om ændring af foreningens vedtægter eller om ophævelse af foreningen kræver 2/3 majoritet blandt de fremmødte medlemmer.
§7
Foreningens daglige ledelse udgøres af en bestyrelse, der består af 3–5 medlemmer. Bestyrelsen konstituerer sig med formand og sekretær/kasserer. Den person der beklæder sekretær/kassererfunktionen, er fritaget for betaling af årligt kontingent.Bestyrelsen afgår ved hvert medlemsmøde, men kan genvælges.
§8
Foreningens regnskabsår løber fra 1. januar til 31. december.Det reviderede regnskab udsendes hvert år til medlemmerne sammen med en ajourført medlemsfortegnelse.Efter et medlemsmøde udsendes yderligere et referat af mødet og et budget for den kommende treårsperiode udarbejdet på basis af det kontingent, som bestyrelsen finder passende.
§9
Foreningen tegnes af sekretær/kasserer i forbindelse med et bestyrelsesmedlem (formanden).
§10A
Nye medlemmer skal godkendes af bestyrelsen og betaler ved optagelsen et indmeldelsesgebyr, der af bestyrelsen beregnes på grundlag af en vurdering af Badelaugets totale formue, anbragt i grund, bro, kassebeholdning m.v., divideret med antallet af medlemmer. Principielt er medlemskabet forbundet med et ejerskab af en ejendom i det ovenfor skitserede område (§ 3).Såfremt denne ejendom overdrages, har sælger ret til:
§10B
Udtrædelse af Badelauget.Medlemmer, der over for bestyrelsen fremsætter anmodning herom, kan udtræde af Badelauget, dersom deres medlemskab på det omhandlede tidspunkt kan overdrages til en på bestyrelsens ekspektanceliste anført ansøger om medlemskab med at medlemmet oppebærer det på tidspunktet for overdragelsen gældende indmeldelsesgebyr.
§11
Det af bestyrelsen udarbejdede ordensreglement er medlemmerne forpligtet til at efterleve.
§12
Såfremt nævnte ordensreglement overtrædes, og en sådan overtrædelse tidligere er påtalt af bestyrelsen ved anbefalet brev, eller såfremt et medlem ikke betaler kontingent senest 3 måneder efter påkrav, kan bestyrelsen ekskludere det pågældende medlem af foreningen.
§13
Bestyrelsen har generel bemyndigelse til at forhandle med et velegnet tømrerfirma om badebroens vedligeholdelse, udsættelse og indtagning.
§14
Det har hverken ved foreningens stiftelse i 1958 eller på noget senere tidspunkt været muligt at opnå selvstændig skøde på strandgrunden Rungsted Strandvej 193, idet denne grund ikke har kunnet matrikuleres som en selvstændig ejendom. Såfremt det bliver muligt for Badelauget på et senere tidspunkt at få tinglyst skøde på grunden, skal dette realiseres.
Af denne årsag er strandgrunden tillagt en af medlemmernes ejendom p.t. indehaveren af ejendommen matr.nr. 2 dæ Vallerød, Strandvænget 11, Rungsted Kyst,
Af samme årsag er der på denne ejendom matr. nr. 2 dæ Vallerød, Strandvænget 11, Rungsted Kyst, tinglyst følgende servitut vedr. Matr. nr. 8 db Vallerød:
”Ejendommen, parcellen, må ingensinde kunne behæftes med pantgæld af noget art.Skulle ejeren af ejendommen matr. nr. 2 dæ Vallerød by, Hørsholm Sogn, ønske at blive frigjort fra ejerforholdet til den parcel, son nærværende skøde omhandler, skal de øvrige medlemmer af det badelaug, der den 28. Juni 1958 er dannet til erhvervelse og drift af parcellen, være pligtig at lade parcellen tillægge en anden ejendom. Sker dette ikke inden 3 måneder efter påkrav, eller skulle det gå således at badelauget ophører med at eksistere, og således at køberen af sine egne midler bliver nød til at betale for parcellens erhvervelse og senere dens bevarelse, såsom skatter, afgifter eller lignende, af hvad art tænkes kan, skal han være berettiget til, efter 3 måneder varsel ved anbefalet brev til alle badelaugets medlemmer i henhold til protokollen at overtage parcellen som sin private ejendom uden forpligtelser over for nogen af badelaugets medlemmer.”
Endvidere bestemmes det, at medlemmer af badelauget har ret til at færdes og opholde sig på grunden, samt benytte de installationer, der opføres på og i tilslutning til grunden, da formålet med erhvervelsen er at skaffe disse medlemmer af badelauget passende bademuligheder i nærheden af deres ejendomme
Bestemmelserne i nærværende paragraf vil være at tinglyse som servitutstiftende på parcellen.
§15
Selvom bestyrelsen for badelauget ved jævnlig inspektion af badebroen skønner, at broen er i forsvarlig stand, er færdsel og ophold på broen samt badning helt på eget ansvar.
Medlemmer af badelauget og deres husstand samt de gæster, som inviteres til at bade fra broen, kan derfor ikke rejse erstatningskrav mod badelauget som helhed eller dets bestyrelse for person eller tingskade eller andre ulykkelige hændelser, der kan indtræffe ved at benytte badebroen.
Vedtaget på medlemsmødet den 26 april 1995
Ændringerne i § 4 er vedtaget på medlemsmødet den 9. April 2013.
Ændringerne i § 8 (fremhævet) er vedtaget på medlemsmødet den 17. Marts 2016.